Huset er opført på en skrånende grund. Terrænet og niveau springet er udnyttet til at skabe en tre-etagers bolig med soverum, bad, skabsplads nede med direkte udgang til have og sø og morgen/aftenbadning. Den midterste ankomstetage rummer alle hverdagsbehov med køkken/alrum og udgang til terrasse med udsigt over sø, stue, bad, bryggers og kontor. Den øverste etage er som et lille refugie – et enkelt rum med udsigt over søen. Terrasserne smyger sig om huset og forbinder niveauerne med udvendig trappe.
LB25 er blevet til i en særlig følsom proces og samarbejde med bygherre. Udviklingen af huset er sket samtidig med at bygherre skulle forholde sig til at deres hus gennem mere end 30 år brændte. Det var en proces, hvor drømmen om et nyt hus opstod ud fra minderne om det, der var og erfaringerne med at have boet på grunden og vide, hvordan lyset falder og vinden blæser.
Villa mellem sø og skov
Arkitekt og totalrådgiver fra skitseprojekt til udførsel i hovedentreprise
Kommune: Rudersdal Kommune





